Viden, udvikling og samvær
5700 SvendborgVælg område
Vis underviser

Underviser

Om Anne Kjær Wæhrens: Skuespiller, Klovn, Fortæller, Sanger og Underviser. Jeg er uddannet skuespiller og scenekunstner med en Master of Fine Arts (MFA) i ensemble baseret fysisk teater fra teaterskolen Dell'Arte, International School of Physical Theatre i Californien (2009/2010 og 2015-2017). Siden mit første år på Dell'Arte i 2009/2010 har jeg beskæftiget mig indgående med klovneri både sammen med min internationale klovnetrup Ciboulette og som solo performer. I 2014/2015 udviklede jeg klovnesoloforestilligen "Op På Hesten" i samarbejde med Jens Kløft fra Teatret Brændende Kærlighed, og turnerede forestillingen rundt i landet i løbet af den sæson. Jeg nærer en dyb fascination og passion for den menneskelige stemme. - I snart 12 år har jeg arbejdet intenst med et stemmearbejde udviklet af britiske Nadine George (Nadine George Voice Work), som er et arbejde, der udspringer af Roy Hart stemmetræningsteknikken. Jeg har arbejdet sammen med tale- og sanglærer Henning Silberg fra Statens Scenekunstskole i København, samt modtaget undervisning fra Nadine George selv både i København og i London. I 2012 startede jeg på Den frie Lærerskole i Ollerup med hovedfag i drama, og efter min årspraktik i 2015, drog jeg til Californien for at færdiggøre MFA skuespilleruddannelsen på Dell'Arte. Som skuespiller, klovn, sanger, fortæller og dramaunderviser brænder jeg for at være formidler af teater - både som inspiration for andre mennesker i mit virke som underviser, men også i særdeleshed som kunstner både lokalt og i verden omkring mig. Jeg glæder mig til at møde jer og arbejde sammen med jer! Gode hilsner, Anne www.kaereteater.dk.

Læs mere

Anne Kjær Wæhrens
Ledige pladser

Klovneri - find din indre klovn

Ved spørgsmål ring til 62 21 73 73

KLOVNERI - Find din indre klovn

I denne workshop kommer vi til at arbejde intenst med din personlige humor med det mål for øje at opdage din personlige klovnefigur.
Hvad er sjovt for dig? Hvad er sjovt ved dig? Arbejdet er meget tæt på dig og samtidigt meget fjernt fra dig. Vi begiver os i lag med at forstå den røde næse, teatrets mindste maske. Både de kropslige vaner og underlige andre småvaner tages i betragtning og forstørres så dine unikke, personlige "latterligheder" træder frem. Vi arbejder med at finde klovnens stemme og den grundstemning og det temperament, din klovn har. Klovnens krop kan modelleres, så det helt rigtige kropslige udtryk findes- måske er det en større bagdel, større mave, større hår eller en anden skævhed, der skal fremhæves.
Vi skal lege og udforske klovnens natur, væsen og energi. Først er fokus på at finde den personlige klovn, og gradvis opbygger vi en forståelse af klovnens og komikkens verden. Slapstick, komisk timing, kontakt til publikum og arbejdet med at skabe små klovne-sketches.
Det bliver sjovt og udfordrende. Deltagerne skal være klar på at tage med ud på en rejse - en ambitiøs rejse - vi kommer vidt omkring på denne dag. Kurset er for dig, der har lyst til at gå på opdagelse i dig selv og med din humor - måske er du til daglig lidt en klovn, eller måske har du lyst til at udforske en mere sprælsk og fjollet side af dig selv!? Kom og ifør dig et strutskørt, for store sko eller for stramme bukser og rejs ind i klovnens underfundige, magiske og legende verden! Alle er velkomne!

Underviser : Anne Kjær Wæhrens mail: kjaer.anne@gmail.com

7 septermber.
7. September:
- Introduktion til dagens forløb
- Opvarmning og indledende øvelser med henblik på at forstå klovnens væsen, energi og måde at lege på.
- Slapstick teknik: Glide, snuble, wabble.
- Kontakt til publicum: Se! Reager! Take!
- Den personlige klovn: Kropslig udtryk, stemme, kostume osv.
- Næsen: Teatrets mindste maske
- Større øvelser individuelt og i grupper.
- Afrunding






Mere om dette kursus

Priser og tilmelding


Kursusinformation

Start: 14-03-2020, kl. 10:00

Ugedag Lørdag
Holdnr201277
Adresse AOF Svendborg
Vestergade 23
5700 Svendborg
LokaleLok.6 / Salen
Holdtimer7
Antal mødegange1
AfdelingAOF Center Fyn

Kursusdage

14-03-2020 Lørdag 10:00  -  16:25

Faktaoplysning

Betalingsbetingelser


Tilføj til min kalender

Her har du mulighed for at føje dette arrangement til din kalender, f.eks. for at reservere datoen, også selv om du ikke har tilmeldt dig: Tryk på "tilføj til min kalender" Tryk på "åben knap" Lykkes det ikke, så tryk "gem" i stedet for "åbn" og importer fra din kalender.