Viden, udvikling og samvær
5700 SvendborgVælg område

Thomas Kvist Christiansen

Thomas Kvist Christiansen er uddannet journalist i 1988, har blandt andet været ansat i Danmarks Radio fra 1993 til 2005.
Arbejder i dag som selvstændig journalist, fotograf, forfatter og foredragsholder i eget firma Kvist Kommunikation.
Producerede i 2017 dokumentarfilmen ”Arlette – en historie vi aldrig må glemme”, om et af de sidste overlevende fra Auschwitz, Arlette Andersen – et af de få direkte vidner til et af de mørkeste kapitler i verdenshistorien.
I 2018 skrev og udgav Thomas Kvist Christiansen bogen om hendes historier – og ikke mindst om den betydning, som det har haft, at Arlette Andersen har rejst rundt og fortalt sin historie.
I 25 år rejste Arlette Andersen fra Fredericia rundt i hele landet, særligt til mange skoler og gymnasier, og fortalte om at overleve et års fangenskab i nazisternes værste dødslejr under Anden Verdenskrig. Arlette Andersen blev ansigtet på Holocaust. For fem år siden var det slut efter 426 foredrag.
Fysikken og stemmen kunne ikke længere klare de mange foredrag. Den 96-årige Auschwitz-overlever har nu lagt opgaven med at formidle sin personlige historiske beretning i hænderne på
Thomas Kvist Christiansen med et inderligt håb om, at hendes historie på den måde kan leve videre som foredrag.
Thomas Kvist Christiansen arbejder på syvende år med at formidle Arlette Andersens historie i film og foredrag.

Mere om denne underviser

Kurser hvor Thomas Kvist Christiansen underviser